Jordskælv & kontantproblemer

Jeps, vi har åbenbart oplevet vores første jordskælv her i USA, desværre var vi ude at prøvekøre en bil, så vi mærkede intet, det var også kun 5,4. Raphaël, som arbejder på UCLA med at lave "jordskælvsrelaterede" undersøgelser, siger at der inden for år nok kommer en bedstefar (7+) til det i dag, så det bliver jo spændende. Forhåbentlig er vi ude af staten til den tid.
Den gode nyhed er at vi har fundet en bil vi vil købe!
(Den dårlige er at vi først kan købe den imorgen, fordi vi højst må hæve $400 om dagen, dyret koster $2000 ;_; )
-- Flere updates følger, plus billeder ---

Skoldning fra Venedig Strand

For fanden, her ligger man og prøver for en gangs skyld at læse og så skal en peruvianer på frierfødder forurene hele lejliheden med pølsemusik (jeg vil ikke engang forsøge at gætte på genren). Som titlen antyder er Far her blevet skoldet godt & grundigt (det blev bearbejdet på luftmadressen i Kira blog) og venter derfor på at det går over. Nok ca om 6 måneder... Overvejer om Aftersun virkelig bare er fugtighedscreme i en blå flaske.

Venice Beach

Jens tager en lur på vores luftmadras i inderens Sidashan værelse, fra stuen høres meget høje fjernsyns-reklamer og indimellem snak på spansk/portugisisk/engelsk. Øjnene er trætte efter dagens tur på Venice Beach med sol, vind og vand.
Vi var ude og opleve Hollywood by night i går, hvilket var en stor succes. Dog er Jens og jeg enige om at de steder vi var ikke var særlig hollywoodagtige. Men fine dog. Og vi fik danset. Dog slutter byturen hurtigt i USA for kl. 2 lukker alle klubber - har vi fået at vide... Det ligger jo nærmest op til et afterparty, hvilket vi var nogle der var for trætte til.
I formiddags startede vi på vores bileftersøgning og tog derefter på stranden for at møde de andre couhsurfere som er her nu (6 sydamerikanere) og roommates. På vores gade var lørdagsaktiviterne i gang: bilvask og havevanding.
Det er slet ikke så ringe at bo 1/2 time fra stranden i bus... Der var mange mennesker og fjollede butikker og gøglere; store bølger, surfere og mennesker; palmer og sol og lørdagsstemning. Nu er vi trætte. Vi fortsætter biljagten i morgen. I dag så vi på en Mazda MX3 fra 1994 som vi ikke skal ha'! Men det var da en oplevelse at se de huse som indbyggerne i Venice bor i. Aftenes planer er ikke fastlagt - vores vært Raphael har uanede mængder energi; noget vi andre slet ikke kan hamle op med. Vi har alt for travl med at opleve!

Hollywoodyalicious

Jens fortæller:

Vi (Kira og jeg) på vores altan og hører mødre skælde ud på spansk, vejret er, og har hele tiden været varmt. Vi bor på en stille vej i et ghettoagtigt, men rigtig dejligt område, kaldet Culver City. LA's størrelse er så småt begyndt at gå op for os, og det lader til at alle andre hvide (minus hjemløse, sindssyge og tiggere) kører rundt i bil. Vi tager bussen sammen med turister og andre uden bil. Vi er indkvarteret hos Raphael, en fyr sidst i tyverne i hans "LA Party Central", hvilket, har det vist sig, ikke er nogen overdrivelse. Her bor ca. 8 mennesker. Sasha og Marina fra Moldova (Faktisk Trans-Gniestr), Ivan fra Ungarn, Lorenzo fra Peru, Sidharta fra Indien, Ben(jamin) fra Tyskland, Raphael fra Spanien, Elizabeth ligeledes fra Spanien, plus os. Der kommer vist 3 mere fra Sydamerika iaften. En del bor her semi-permanent og går på arbejde når de ikke fester. Friske Jens bød på Svendborg Akvavit (købt af Kira) første aften og fik derfor lov til sammen med Ben at kaste op igår morges. Dejligt, så har man prøvet det. 

Kira fortsætter: Vi ankom ved 8-tiden onsdag aften, efter en 17-18 timer lang rejse og 9 timers tidsforskel. Vi var begge dødtrætte og da vi fik kontakt med Raphael bad han os tage en taxa - og mente at der ikke var særlig langt. Det var LA-forstand. Vi kom dog frem til den rette adresse. Meget uvirkeligt endelig at være fremme.

Jetlagged som vi var, kunne vi ikke sove og festede i stedet indtil kl. ca. 2, dvs. 11 formiddag dansk tid...

Vores første dag i USA brugte vi i Downtown, mellem skyskabere i forretningsdistriktet, i det historiske område med gamle spanske bygninger og nyere spansk-udseende huse bygget til ære for turister, på grænsen til chinatown - hele tiden mest sammen med mexikanere... 

I dag har vi været i Hollywood - sammen med de andre turister! Vi har vandret op af Hollywood Blvd. og ned ad Sunset Blvd., set Mickey Mouse og Captain Sparrow (Pirates of the Carraibbean), en negerslangetæmmer, taget billeder foran Hollywood-skiltet (som er meeeeeget langt væk) og flippet over Walk of fame sammen med teenagepigerne! Og på trods af den overfladiske og meget falske stemning i området var det virkelig underholdende. Ikke mindst at se på de andre turister... 

Vi nåede lige akkurat ud af indkørslen inden vores digitalkamera løb tør for strøm - vi ved i venter i spænding på billeder - de ligger på et engangskamera, så i må vente tålmodigt. Vi var nok de eneste turister i dag med et engangskamera...

I aften er det planen at se området fra et party-perspektiv, hvilket helt sikkert er en del anderledes at dømme efter barenes tillukkede facader og den dresscode vi har fået indtryk af hersker i klubmiljøet (læs: vi er nok lidt for meget hippier til at gå på de smarte klubber... tsk, har ikke guld nok!).

I morgen er det planen at vi skal forsøge at købe en bil, som vi kan have resten af vores tid her i USA. Den skal gerne være billig og samtidig til at stole på - en svær kombination... Vores vært Raphael siger at han vil hjælpe os.

Mørket har sænket sig over altanen - solen er ved at gå ned bag palmerne på Cadillac Avenue. På gaden spiller en bil techno-blip-blop og fra moldovernes værelse lyder russisk house. Det er tid til at vaske dagens sorte støv af sig og tage varmere tøj på efter dagens overophedning.