Opslag
Som i nok kan regne ud er semestret ved at være ovre. Skolen slutter officielt på onsdag, og det fornægter sig ikke; klasseværelserne er mere end halvtomme. Modsat derhjemme, hvor vi pines julen over, og derefer går til eksamen i Januar, så har man her alle sine eksamner inden jul. Det vil sige, at torsdag er læsedag - også kaldet Death Day blandt nogle - og fredag starter eksamnerne. Men det betyder på den anden side ikke, at man ikke kan have eksamen før denne dag. Jeg har feks. allerede været til eksamen i mit Race and Ethnicity fag. Da jeg er så heldig, at Photojournalism ikke har en final, men en final portfolio, betyder det, at jeg kun har 2 eksamner tilbage. De ligger til gengæld på den samme dag. Skønt. Så er det overstået! Jeg har en smule svært ved at samle koncentration til at tænke på eksamnerne. Er rent mentalt ved at afslutte opholdet, og ved at jeg bare skal bestå mine fag. Hvorvidt jeg får A eller D kommer aldrig til at fremgå nogen steder. Men amerikanerne er nødt til at gå vældig op i det - hvis deres GPA (Grade Point Average) ikke er højt nok når de er færdige, kan de måske ikke blive optaget på den Grad School de gerne vil ind på. Her er BA og MA meget skarpt adskildt, og ikke som i Danmark hvor ansøgningen om at fortsætte på kandidaten vist nærmest er pro forma.
Jens har 2 eksamner tilbage og 2 take homes (opgaver som skrives hjemme).
Nåmen, forrige weekend var det jo Thanksgiving, og siden vi ikke føler os forpligtede til at takke indianerne ved at spise kalkun, valgte vi at pakke Maxima og køre til Bahia de Kino i Mexico. Det var meningen at vi ville have været fortsat til San Carlos lidt længere nede af kysten, men af flere grunde valgte vi at blive. En af grundene var, at der var rigtig dejligt. Vi ankom i styrtende regnvejr - det første regn man havde set i 6 år! - og idet vi kørte ind i den lillebitte landsby gik al strømmen. AL strømmen. Det gør alting meget, meget mørkt og det at finde et hotelværelse en del mere besværligt. Det lykkedes os ikke desto mindre at finde den fineste havudsigt med tilhørende bølge-rul. Vi fandt den nærmeste restaurant med stearinlys, og fik dejlig fisk mens regnen silede ned, og næsten ikke igennem palmetaget. Heldigvis kom strømmen først tilbage lige inden vi skulle til at gå, for stearinglysets skær gjorde alting meget hyggeligere end neonlys. Vi var nemlig også taget til Kino for at fejre vores årsdag, så romantikken blev budt velkommen!
På restauranten mødte vi en amerikansk/colombiansk familie som synes at vi snakkede så sjovt, at de måtte vide hvor vi var fra. Og så var de så søde at invitere os til Thankgiving middag den følgende dag.
Torsdag blev brugt på afslapning i solen på den private altan og lidt sightseeing, inden det stod på traditionel amerikansk middag kl. 15. Jeg havde godtnok aldrig i den vildeste fantasi forestillet mig, at vi skulle tage til Mexico og komme til Amerikansk middag. Det var sjov og hyggeligt, men meget underligt at spise julet mad når det var så varmt udenfor.
Næste dag var det meningen at vi skulle ud og fiske med en fyr fra Thanksgivingmiddagen. Vi stod op inden solopgang, for der bider fiskene angiveligt bedst... Og så er solopgange som regel pæne. Så vi gik ud på nogle flade klipper lidt udenfor landsbyen i bulder mørke, og det lykkedes da også Jens og manden at fange 4-5 fisk. Imens sad jeg og så solopgang, men havde det ikke særligt godt. Jeg lå syg hele dagen med opkast og det hele. Ved ikke hvad jeg kan have spist eller drukket, men heldigvis var det overstået på et døgn. Det var den anden grund til at vi valgte at blive i Kino resten af tiden.
Kino Viejo er mest beboet af fiskere, mens Kino Nuevo er finere og mere turistet. Her bor en del amerikanske snowbirds (pensionister der tager ned for at nyde varmen om vinteren) i huse og RV's, men ellers var der helt utrolig tomt. Det passede os fint. Det betød nemlig at vi kunne ligge på den fine strand uden at kunne se et menneske i miles omkreds. Vandet var fint og ikke koldere end dansk sommervand og himlen var blå. Det var ren afslapning og vi nød det! I weekenden kom der lidt mexikanske turister, men ikke noget særligt. Vi boede resten af tiden på et gammelt nedslidt luksushotel, som vi tippede til at være bygget i 70erne. Dengang har det helt sikkert været et virkelig flot sted! Nu var vi de eneste gæster på dette 100 værelses hotel. Der var en fin udsigt over vandet. Solnedgangene i Kino er lige så flotte som solopgangene, margarithas'erne er gode (og STÆRKE!), fisken er frisk og solen skinner fra en skyfri himmel! Opladte og med frisk kokosnød i maven drog vi hjem til Tucson søndag ved middagstid, og ved et mirakel tog det os sølle 15 min. at krydste grænsen. Alle taler ellers om hvor lange køerne kan være i forbindelse med feriedage, men det hjælper åbenbart at have en bil på Californien plader. Det var nøjagtig så mistænkeligt at de gerne ville tjekke bilen, men ombestemte sig da de så vores studievisum. Hurra for det! Det var en virkelig skøn tur.
Juleplanerne er blevet ændret igen, igen. Kates familie skulle nemlig til Tennessee til jul, så vi skal ikke til Dallas alligevel. Vi blev meget skuffede over, at hun øjensynligt ikke havde spurgt familien før hun indbød os til jul. Men nu har vi planer om at tage til Durango i Colorado i stedet. Vi er ved at prøve at finde noget at bo i, og så er vi kommet i kontakt med en skibums, så vi regner med at stå lidt på ski også. Durango er en gammel wild west by, som skulle have masser af charme, en gammel jernbane igennem bjergene - og så er der god chance for en hvid jul. Noget som i Tucson synes uvirkeligt. Jeg går stadig med klipklappere, selvom cowboybukser og trøjer har gjort deres indtog. Hvis vi skal til sneland må vi jo nok hellere anskaffe os noget varmt tøj. Tror nok jeg så en flyverdragt nede i den lokale genbrug.
Nu blev det alligevel en roman. Tilgiv mig, for jeg kan ikke gøre for det!
Ps. Bloggen vil ikke lade os uploade flere billeder. Tror nok at vi har fyldt dens hukommelse. Arbejder på sagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar