Tøsetur til Mexico og November i Tucson

Sidste weekend lejede Cecilie, Malene, Louise og jeg en fin lille blå Ford og kørte til hovedstaden i Sonora, Mexico: Hermosillo. Vi havde en hel del diskussion om destination, men alle var glade da vi først kom afsted. Vi spiste aftensmad på en skøn lille vejside restaurant og nåede frem i buldermørke kl. 22. Vi var rigtig heldige, at det hotel jeg havde fundet online havde et værelse til os. Vi havde også været rigtig heldige, at Malenes cykelkurv var gået i stykker samme dag og at hun derfor var nødt til at gå til cykelsmeden - som viste sig at være fra Hermosillo! Hans  yngre brødre skulle til byen i samme weekend, så vi fik telefonnumre og ordre på at ringe til dem når vi kom frem. 4 piger på Mexicotur uden spanskkundskaber var han nemlig ikke helt tryg ved. Det var vi heller ikke helt til at begynde med, men det skulle vise sig at gå overordentligt fint!

Vi blev hentet af Mario og Luis sammen gik vi på bar. De var meget flinke og så havde de den fordel at de afskrækkede en del andre fyre fra at sværme om os. 

Lørdag gik med at tøseshoppe og glo - vi var på kødmarked, tøjbutikker og brilleforretning (fandt dog ud af at ALT er fake, dvs. Gucci er nok snarerer Guccy!). Cecilie fik endda en tatovering hos byens nok eneste tatovør! Det mest underholdende var vores besøg på en Mexikansk bodega: Le Gato Negro. Vi ville egentlig bare have noget mad, men pludselig var vi midt i et inferno af fulde, men meget flinke mennesker som bød på øl mens meget, meget høj Mexikansk musik gjaldede ud fra den elektroniske jukebox. Vi mødte Maria som havde 5 børn i Tucson, men igen indrejsetilladelse. Hun var munter - gad vide hvor mange øl der skulle til? Ligemeget hvor vi kikkede hen, fik vi øjenkontakt med én. Vi var dagens begivenhed. En øl, et par colaer, en dans og mange håndtryk senere myldrede vi ud på gaden igen. En meget mexikansk oplevelse rigere.

Om aftenen var vi på meget fancy vin-bar, hvor de dog ikke serverede vin. Til gengæld havde de utroligt gode frozen margarithas! 

Søndag trodsede vi tømmermændene og stod op for at se katedralen inden vi skulle hjem. Vi spiste morgenmad på byen plaza: frisk frugt med chili og nachos med ost og grøntsager, uhm! Vi var så heldige at messen skulle til at starte idet vi kom ind, så vi fik også lidt kirkesang med. Vi fandt ud af at det var en dag hvor der skete en masse; der var bogfestival, så vi så lidt børneteater og kikkede på de mange bogboder. Og da vi var på vej hjem til hotellet opdagede vi at der skulle være heste optog lidt senere. De sagde at der ville være 3000 heste - jeg kunne bare se at der var mange! Hovedgaden var spærret af og så var der ellers cowboys for alle pengene. Unge og gamle, flest mænd men også nogle få kvinder. Det var meget underholdende og selvfølgelig skulle Cecilie have en tur (i har nok allerede regnet ud hvilken rolle Cecilie havde på denne tur...). 

Glade - og for nogles vedkommende hestelugtende  - kørte vi nordpå. Vi så flotte mangearmede kaktusser, vinmarker og flad ørken. Da vi var hjemme igen kl. 22 var vi alle meget trætte. At rejse i Mexico uden spansk er ikke umuligt, men til tider en smule anstrengende. Der skal en del humor og kropssprog til!

Tucson i November er, som i nok allerede kan forestille jer, meget anderledes end hjemme. Mens jeg skriver denne bog sidder jeg udenfor vores lille hus i bare arme. Det er blevet koldere, særligt om morgenen, men midt på dagen er det stadig bagende i solen. Det er dejligt, men ikke særlig juleagtigt. Der er snart kun en måned til jul, og der er selvsagt julepynt overalt. Vi går i klipklappere og shorts. Det er et underligt liv og man forstår virkelig til fulde når de synger "I'm dreaming of a white, white Christmas", for sansynligheden er virkelig at det bliver ved drømmen.

Herhjemme har vi ingen julepynt. Vi har fået en saftpresser af Andy, så vi høster gule, modne appelsiner fra træet bag huset og får friskpresset appelsinjuice til morgenmad. Det er da luxus.

I weekenden har vi dog planlagt at være lidt julede. De skandinaviske piger og jeg laver julestue, hvor vi vil forsøge at finde noget gran og ler, som så skal blive til adventskranse. Og jeg vil lave klejner. Mest fordi det er Bethiahs fødselsdag.

Men på næste onsdag planlægger Jens og jeg at tage til San Carlos i Mexico. Det er thanksgiving, så alle amerikanerne skal hjem til deres familier. Vi tager til stranden som trøst.

Og så er der nyt på julefronten: vi er blevet inviteret til Dallas, hvor Kates familie bor. Kate er den pige som vi boede hos i Yosemite National Park. Med al sansynlighed skal vi altså holde jul i Texas, og jeg glæder mig meget. Folk advare mig og siger, at jeg ikke må blive skuffet hvis det er meget anderledes. Men det er jo det der er hele pointen; det hele er så anderledes at det ville være underligt hvis ikke også jul blev det.