mandag den 3. november 2008

1 day 2 go

Ja, så nærmer afgørelsen sig. Til min store skuffelse har jeg dog fået at vide at det tager dem op til 2 dage at være helt sikre på hvem der har vundet (de skal jo også lige have tid til at snyde!!! Forhåbentlig holder de sig i skindet denne gang...), så det bliver nok ikke før på torsdag at vi ved noget med sikkerhed. Det skal dog ikke forhindre os i at tage på Hotel Congress nede i downtown for at fejre sejren! Storskærme, bands og balloner. Og nok også nogle drinks.
Jeg ved snart ikke hvad amerikanerne vælger (ser konstant skræmmereklamer på tv om hvad der sker hvis Obama vinder - tænk engang, hvis man holder op med at producere atombomber i USA. Hvad kunne det ikke ende med!), men hvis de dog bare kunne lade os udlændinge vælge for dem - det er sku da også vores verden!
Godt valg til alle.

0 kommentarer: