Sokker...

For et øjeblik siden fandt jeg 4 par strømper og et par nylonstrømper i min vandrerygsæk. De må have ligget der siden vi kom til Tucson for 3 måneder siden. Jeg kom i tanke om strømpebukserne da jeg så et billede af mig i Atlanta lufthavn da vi var på vej herover. Ret tilfældigt var min rygsæk ved at falde ned af hylden inde i vores klædeskab og den så pludselig så bultet ud. I sidelommen lå alle mine strømper. Kunne heller ikke forstå at jeg kun havde taget 3 par med... Men jeg har på den anden side ikke manglet dem mere end at jeg har levet fint med de 3 par jeg havde i skuffen. Jeg synes nu at det er lidt spøjst at jeg fandt dem netop nu hvor "vinteren" er kommet. I dag er det overskyet og i morgen skulle det blive regnvejr. Godt at vi skal til Mexico så (og forhåbentlig regner det ikke dér!). Folk her i Tucson er lykkelige når det regner, men jeg synes stadig at regnvejr er lidt ubehageligt. Den Danske mentalitet slår igennem.

Er lige kommet hjem fra en thriftstore (genbrugsbutik) nede på 4th ave. Var der egentlig for at kikke efter højtalere til at tage med på turen, da bilens er i stykker. Men selvfølgelig endte jeg med at købe 3 kjoler, 2 buksedragter og en jakke i stedet. Beundre mine kup og vil prøve at skrue bilradioen ud for at se om det skulle hjælpe på den løse forbindelse. For jeg fandt selvfølgelig ikke nogle højtalere...

Ps. Jeg har bagt rugbrød ud af en af de rugbrødsblandinger mine forældre havde med til mig, da de var her. Uhm! Det er blevet så fint og er kæmpestort, så nu skal der spises rugbrød!

Tøsetur til Mexico og November i Tucson

Sidste weekend lejede Cecilie, Malene, Louise og jeg en fin lille blå Ford og kørte til hovedstaden i Sonora, Mexico: Hermosillo. Vi havde en hel del diskussion om destination, men alle var glade da vi først kom afsted. Vi spiste aftensmad på en skøn lille vejside restaurant og nåede frem i buldermørke kl. 22. Vi var rigtig heldige, at det hotel jeg havde fundet online havde et værelse til os. Vi havde også været rigtig heldige, at Malenes cykelkurv var gået i stykker samme dag og at hun derfor var nødt til at gå til cykelsmeden - som viste sig at være fra Hermosillo! Hans  yngre brødre skulle til byen i samme weekend, så vi fik telefonnumre og ordre på at ringe til dem når vi kom frem. 4 piger på Mexicotur uden spanskkundskaber var han nemlig ikke helt tryg ved. Det var vi heller ikke helt til at begynde med, men det skulle vise sig at gå overordentligt fint!

Vi blev hentet af Mario og Luis sammen gik vi på bar. De var meget flinke og så havde de den fordel at de afskrækkede en del andre fyre fra at sværme om os. 

Lørdag gik med at tøseshoppe og glo - vi var på kødmarked, tøjbutikker og brilleforretning (fandt dog ud af at ALT er fake, dvs. Gucci er nok snarerer Guccy!). Cecilie fik endda en tatovering hos byens nok eneste tatovør! Det mest underholdende var vores besøg på en Mexikansk bodega: Le Gato Negro. Vi ville egentlig bare have noget mad, men pludselig var vi midt i et inferno af fulde, men meget flinke mennesker som bød på øl mens meget, meget høj Mexikansk musik gjaldede ud fra den elektroniske jukebox. Vi mødte Maria som havde 5 børn i Tucson, men igen indrejsetilladelse. Hun var munter - gad vide hvor mange øl der skulle til? Ligemeget hvor vi kikkede hen, fik vi øjenkontakt med én. Vi var dagens begivenhed. En øl, et par colaer, en dans og mange håndtryk senere myldrede vi ud på gaden igen. En meget mexikansk oplevelse rigere.

Om aftenen var vi på meget fancy vin-bar, hvor de dog ikke serverede vin. Til gengæld havde de utroligt gode frozen margarithas! 

Søndag trodsede vi tømmermændene og stod op for at se katedralen inden vi skulle hjem. Vi spiste morgenmad på byen plaza: frisk frugt med chili og nachos med ost og grøntsager, uhm! Vi var så heldige at messen skulle til at starte idet vi kom ind, så vi fik også lidt kirkesang med. Vi fandt ud af at det var en dag hvor der skete en masse; der var bogfestival, så vi så lidt børneteater og kikkede på de mange bogboder. Og da vi var på vej hjem til hotellet opdagede vi at der skulle være heste optog lidt senere. De sagde at der ville være 3000 heste - jeg kunne bare se at der var mange! Hovedgaden var spærret af og så var der ellers cowboys for alle pengene. Unge og gamle, flest mænd men også nogle få kvinder. Det var meget underholdende og selvfølgelig skulle Cecilie have en tur (i har nok allerede regnet ud hvilken rolle Cecilie havde på denne tur...). 

Glade - og for nogles vedkommende hestelugtende  - kørte vi nordpå. Vi så flotte mangearmede kaktusser, vinmarker og flad ørken. Da vi var hjemme igen kl. 22 var vi alle meget trætte. At rejse i Mexico uden spansk er ikke umuligt, men til tider en smule anstrengende. Der skal en del humor og kropssprog til!

Tucson i November er, som i nok allerede kan forestille jer, meget anderledes end hjemme. Mens jeg skriver denne bog sidder jeg udenfor vores lille hus i bare arme. Det er blevet koldere, særligt om morgenen, men midt på dagen er det stadig bagende i solen. Det er dejligt, men ikke særlig juleagtigt. Der er snart kun en måned til jul, og der er selvsagt julepynt overalt. Vi går i klipklappere og shorts. Det er et underligt liv og man forstår virkelig til fulde når de synger "I'm dreaming of a white, white Christmas", for sansynligheden er virkelig at det bliver ved drømmen.

Herhjemme har vi ingen julepynt. Vi har fået en saftpresser af Andy, så vi høster gule, modne appelsiner fra træet bag huset og får friskpresset appelsinjuice til morgenmad. Det er da luxus.

I weekenden har vi dog planlagt at være lidt julede. De skandinaviske piger og jeg laver julestue, hvor vi vil forsøge at finde noget gran og ler, som så skal blive til adventskranse. Og jeg vil lave klejner. Mest fordi det er Bethiahs fødselsdag.

Men på næste onsdag planlægger Jens og jeg at tage til San Carlos i Mexico. Det er thanksgiving, så alle amerikanerne skal hjem til deres familier. Vi tager til stranden som trøst.

Og så er der nyt på julefronten: vi er blevet inviteret til Dallas, hvor Kates familie bor. Kate er den pige som vi boede hos i Yosemite National Park. Med al sansynlighed skal vi altså holde jul i Texas, og jeg glæder mig meget. Folk advare mig og siger, at jeg ikke må blive skuffet hvis det er meget anderledes. Men det er jo det der er hele pointen; det hele er så anderledes at det ville være underligt hvis ikke også jul blev det. 

De dødes dag og de levenedes liv

Dia del los Muertos - De Dødes Dag - faldt i år samme weekend som Halloween. Derfor var det blevet besluttet at Tucson All Souls Procession skulle holdes weekenden efter. Nærmere bestemt søndag d. 9 november. Jeg var hjemme hos Bethiah aftenen før for at lave mig en hulahopring - idéen var nemlig at vi skulle have dem med til arrangementet. Ved samme lejlighed var jeg så heldig at møde en af de sagnomspundne ignorante amerikanere, som er fuldstændig overbeviste om at Obama er muslim. Dette personificeret i blonde Danielle, Bethiahs sambo, hvis argument var at Obama lyder som Osama. Så vidt jeg ved, mener andre det pga. mellemnavnet Hussein, men denne pige ved bedre! Det var en meget interessant men dog temmelig skræmmende og ubehagelig diskussion, som rejste sig ved middagsbordet efter Obama/Osama udtalelsen. Heldigvis stod Danielle alene med dette argument.

 

Mig og Danielle hjemme hos Bethiah

Tilbage til paraden. Jeg sad hele dagen - eller det vil sige, det der var tilbage af den efter jeg havde sovet længe - på biblioteket, for at blive færdig med min bograpport til mit latino/a fag. Herlighederne startede kl. 18, og jeg nåede lige at hoppe i noget festligt tøj og mit fjerdiadem inden vi ræsede ned i byen. Paraden var allerede i gang da vi ankom til 4th Ave. Udklædningerne varierede bredt, men var alle mere eller mindre fokuserede på det emne vi fejrede: de døde. Der var skeletter i form af brude og småpiger i bjørnekostumer, folk på stylter, i cykelvogne og med trommer. Der var sågar en trold med lange horn, en fed mavedanser og mange, mange andre spøjse kostumer. Forskelligheden var fantastisk og vi stod længe og kikkede mens paraden dansede, hoppede, kørte, løb og spillede forbi os. 

Vi hoppede ind lige inden salsaorkestret, så der var lidt at hulahoppe til. Jeg havde ikke øvet mig en hel måned, så der var ikke meget jeg kunne blære mig med, men Bethiah fik både børn og voksne til at måbe. Særligt børn. Som en lang menneskekæde gik vi ned gennem tunellen under jernbanen - toget kom selvfølgelig forbi nøjagtig samtidig og tuttede som altid, til alles store fornøjelse. På en tom plads lige ved jernbanen var der stillet scene og kraner op. Der var allerede tykt af mennesker og vi ventede alle på at showet skulle starte. Ventetiden blev fordrevet med ildshow og musik.

Inden længe gik det planlagte show i gang med noget dans, der fra min position 2 hoveder under de fleste, så ud og lød som asiatisk dans. Det mest overvældende var dog ildhowet, hvor 9 mennesker hang fra kranen og laved halsbrækkende akrobatiske øvelser. Alt imens de brændte fakler af og en brændende kugle hang i luften. Meget, meget flot og helt umuligt at fotograferede. I skal vide at jeg virkelig forsøgte - det bedste resultat kan i se nedenfor.

Til afterparty spillede salsaorkestret op til dans og vi hang ud indtil sulten overmandede os. På Congress st. fandt vi The Grill, som var stuvende fuld med skelethoveder. Heldigvis var vi heldige at få et bord. En burger smager altså bedst når den indtages på en oldschool diner!

En sjov lille detalje var, at pigen som spillede "den store stygge ulv" i en meget artzy og yderst nøgen opførsel af Den Lille Rødhætte, som vi så et par dage før ved et andet Dia del los Muertos arrangement, arbejdede der. Og hun havde ulvehætten på. 

Fantasisk aften!

Valgnyt - Valgnat

Ja, så har amerikanerne valgt en ny præsident, og måske mere vigtigt: Vicepræsident. Dette valg var det første til mange ting: Kvindelig deltager i primærvalgene (Clinton), Afro-amerikaner valgt som præsident, og kvindelig vicepræsident. Især den sidstnævnte fik en utrolig mængde opmærksomhed i de sidste uger inden valget. Hendes meget konservative og religiøse syn på folks rettigheder og på politik skræmte selv traditionelle republikanske vælgere væk. Efter eget udsagn vil hun dog ikke udelukke at involvere sig i valget 2012.
Kira og jeg var nede at se valget på Congress Hotel i Downtown Tucson. Der var storskærme i hvert rum med hver sin kanal der viste valget. Vi kom imidlertid så sent derned at valget var afgjort, og 2 minutter efter vi trådte ind af døren, holdt McCain sin tale, hvor han officielt træk sig. Der var pænt meget partystemning, men da jeg havde en eksamen onsdag morgen kl 9 valgte jeg at tage den moderat med ro. Tobias og Cecilia fra Norge var der også, og det viste sig at det osloske (dvs. fra Oslo) band Big Bang skulle spille en fed blanding af sydstatsrock og traditionel rock 'n roll på hotellet.
Nu venter mange amerikanere på hvad Barack Obama vil gøre med det land han til januar overtager kontrollen over fra W. Faktisk udtalte Ws far i sin tid "We have the will, but not the wallet", med henvisning til landets krise dengang. Der er udbredt diskussion om hvorvidt Obama skal vise sig som handlekraftig, eller vente og sammensætte et stærkt team af rådgivere, noget som W aldrig præsterede, i hvert fald ikke på det økonomiske område...
Generelt smadrede Obama fuldstændig McCain, selv i stater hvor denne traditionelt står stærkt: Nevada, Ohio, og Pennsylvania. Mange tillægger sorte førstegangsvælgere en stor del af æren for Obamas valgsejr. Andre elementer er Latinos, som bla vandt Nevada og New Mexico for Obama. Også i Senatet og Kongressen står demokraterne stærkt. Det er dog vigtigt at huske at selvom Obama han fået tildelt en masse magt, er han stadig støttet primært af moderate demokrater, og ikke disse radikale "socialdemokrater" som bla Fox News nervøst hvisker om i krogene. Derfor er det heller ikke sikkert at ALTING NU ÆNDRER SIG; amerikansk politik er og bliver et spørgsmål om at elske biblen, våben, Israel, og frygte forskellige befolkningsgrupper. Med andre, så er jeg meget spændt hvad der nu skal ske, men vil samtidig mane til koldblodighed: Obama er stadig en amerikansk politiker... Det var mine $ 0.02

Ps. Fra Kira: billeder fra valgnatten ligger her.

1 day 2 go

Ja, så nærmer afgørelsen sig. Til min store skuffelse har jeg dog fået at vide at det tager dem op til 2 dage at være helt sikre på hvem der har vundet (de skal jo også lige have tid til at snyde!!! Forhåbentlig holder de sig i skindet denne gang...), så det bliver nok ikke før på torsdag at vi ved noget med sikkerhed. Det skal dog ikke forhindre os i at tage på Hotel Congress nede i downtown for at fejre sejren! Storskærme, bands og balloner. Og nok også nogle drinks.

Jeg ved snart ikke hvad amerikanerne vælger (ser konstant skræmmereklamer på tv om hvad der sker hvis Obama vinder - tænk engang, hvis man holder op med at producere atombomber i USA. Hvad kunne det ikke ende med!), men hvis de dog bare kunne lade os udlændinge vælge for dem - det er sku da også vores verden!

Godt valg til alle.