Fast adresse: 630 North Olsen Avenue

Onsdag morgen forlod vi helårsbeboelsesvognen efter fantastiske naturoplevelse og et succesrigt møde med guiden Nicole (som vi har fået tlf.nr på og en stående invitation til at komme og bo hos hende næste gang vi kommer til den store kløft). Vi vendte snuderne mod syd. Vi så til mens landskabet ændrede sig og temperaturen steg. Vi kørte fra det behageligt bjergrige og granbevoksede, over bjergrigt med cowboykaktus og til sidst bagende varmt, fladt med bjerge i baggrunden, kaktus og palmebevokset. Vi er ankommet til Tucson hvor vi skal bo indtil efterårssemesteret slutter d. 19. december.

Vores lille gæstehus ligger på North Olsen Avenue i det fredelige Sam Hughes kvarter. Vi ankom tidsnok til at se solen forsvinde bag bjergene. Når solen går ned i Tucson, så bliver det mørkt, så vi spiste aftensmad på terassen med lys i poolen, rislende palmer og syngende cikader - og syntes egentlig at det tegnede godt!

Vores udlejer Andrew, også kaldet Andy, er ikke bare sød fra afstand, men utrolig flink i levende live. Han har hele tiden været meget villig til at hjælpe med alt fra cykelkøb til bilforsikring - en væsenlig faktor er nok at han er en 71-årig pensionist og ikke lejer til os af pengenød. Han taler som en newyorker gangsta-boss og har indtil videre brugt det meste af den tid vi har været her på at fælde træer som onsdagens storm knækkede. Vi missede en kæmpe monsumstorm og en dertilhørende oversvømmelse, som har resulteret i at de fleste gader flyder med palmegrene og andet haveaffald.

Jens og Kira 23 år, første skoledag

Fredag startede vores udvekslingsprogram med et orienteringsseminar, som består af en række foredrag om diverse formelle sager; visumregler, krav til fuldtidsstuderende osv. samt en mere social del, som særligt vores peer integrators står for. Det er i bund og grund lidt ligesom en rystesammentur - fint nok men også lidt underligt, fordi vi ikke har faget til fælles og allesammen egentlig hellere vil møde nogle amerikanere (arh, det er måske ikke helt sandt - de spansktalende og kineserne vil øjensynligt helst møde hinanden).

Vi har fundet ud af, at det at være udvekslingsstuderende her er en sweat deal - vi er fritaget for english placement tests og kan sådan ret overordnet gøre hvad der passer os, så længe vi holder os over 12 credits (som regel 4 kurser).

Mod al forventning var der intet planlagt for weekenden, hvilket gav os en kærkommen mulighed for at sove rigtig længe i vores bløde senge og få afprøvet noget natteliv på 4th st. Indtil videre har vi ingen cykler, så det har været lidt møjsommeligt at skulle trave frem og tilbage til alt - heldigvis bor vi meget centralt: 2 blokke fra universitetet - dog på den side som ikke er nattelivlig. I morgen skal vi ned i en genbrugs-cykel-shop og finde os nogle cykler så vi kan ræse rundt.

Formodetlig af den samme grund som kineserne har til at holde sammen, har vi haft tendens til at hænge meget sammen med de andre europæere: tyskere, nordmænd, danskere og et par sweitzere. Eller også kan vi bare blive enige om at drikke en øl...

Weekenden har vi desuden brugt på gratis frokost med Tucson International Friends, hvor vi blev forfulgt at Larry fra Nebraska, som "taalte lidt daansk". Vi tilmeldte os begge tilbudet om at blive tildelt en lokal ven, som bliver matchet én via fælles interesser - man kan så lave div. ting sammen og derigennem få en indsigt i det lokale miljø. Jeg føte mig sikker på at Larry ville grave dybt efter en dansker!

I går var der venskabelig fodboldkamp på The Mall på Campus - og nej, det er ikke et indkøbscenter, men en stribe græs nøjagtig tværs igennem campus.

Heldigvis var der også andre der ikke spillede fodbold og som godt gad snakke. Det endte med at vi tog til privat fest på et dødkedeligt nybygget studenthousing-værelse fyldte med spaniere og andre udvekslingsstuderende. Det var ikke rigtig noget for os, så vi tog hurtigt hjem igen. Det mest fornøjelige ved arrangementet var at stå på svalegangen og tale med polsk/amerikanske Kaisa og kinesisk/amerikanske Kevin om politik. Desuden meget interessant at se stedet i virkeligheden, når man nu har set deres skinnende hjemmeside. Man skal ikke lade sig narre!

I dag er der faldet en sten fra vores begge hjerter - det er endelig lykkedes os at få forsikret og indregistreret Maxima her i Arizona. Godtnok er hun kun midlertidigt indregistreret i 3 måneder, for vi har stadig ikke fået papirerne fra sælgeren (han siger at han sendte dem anbefalet for 1 uge siden, men de er ikke nået frem... besyndeligt!). Det bedste af det hele er næsten, at det viser sig at være utrolig nemt at tage kørekort her. Du får udleveret en brochure med selvindlysende stof, som du læser, derefter møder du op på Motorkontoret, tager en teoriprøve og en køreprøve og voila: så har man kørekort. Det hele skulle kunne gøres på et par timer hvis man er lidt kvik. Jeg har tænkt mig at læse den lille bog som godnatlæsning og tage prøven i løbet af de næste par uger. Derefter kan jeg helt lovligt lære Jens at køre i vores egen bil! Det er en stor lettelse at opdage at de tilsyneladende tager lettere på tingene (ifht. indregistrering) her end i Californien. Dog er det stadig enormt skræmmende når man ser en 16-årig bag rattet i en tonstung truck!

I dag har vi også fået rengjort vores lille metalkøkken - at "alt er rent" betyder ikke altid at det er det. Det er så dejligt endelig at kunne lave sin egen mad. Jeg er såååå træt af fastfood!

I morgen står der samtale med academic advisors på programmet og det er endelig tid til at tilmelde sig fag. Vi er de sidste af de sidste til at tilmelde os, så det bliver interessant at se om der er nogen ledige pladser på de kurser vi møjsommeligt at siddet hjemme i Danmark og valgt - og fået forhåndsgodkendt. Heldigvis har vi allerede fået indstrukser i hvordan man rent taktisk overtaler underviseren til at acceptere én på kurset - det lyder overhoved ikke som om det er umuligt, særligt når man kun er her på udveksling.

Og nåeh ja, så står der også Pizza Paty på programmet - vi er enige om at det er meget amerikansk, men også om at vi 100% sikkert skal med. Gratis mad og festivitas har altid været et hit.

Vi svømmer i poolen hver dag og nyder at solen skinner, når vi kan være i skyggen. Vi sveder meget og folk siger at det nok skal blive bedre, men er uenige om hvornår... Lige nu er det meget fugtigt og det bør i hvertfald stoppe når monsunen er ovre, hvornår det sker ved vi ikke helt med sikkerhed.

Campus er en hel bydel i sig selv, med restauranter, fastfood, bank, hospital osv. Meget af det har vi ikke haft lejlighed til at se endnu, men når vi får cykler må vi på sightseeing. Det spøjse ved campus er at det jo er helt tomt på nuværende tidspunkt - skolen starter først d. 25. Jeg glæder mig til at opleve stedet komme til live.